Hjem
 
Kommentarer
 Tilbage

Atchison, Topeka & Santa Fe's Northern Line i skala N

af Carsten S. Lundsten - opdateret april 2014

Dette var mit første anlæg, bygget i kælderen i mit daværende hus. Rummet var 5,0x3,8 m og gav mulighed for et hæderligt anlæg i skala N. Byggeriet startede i 1997 og i 2012 blev anlægget revet ned i forbindelse med en flytning. Det var vemodigt at skille sig af med anlægget, men det var jo mit første anlæg og lod en del tilbage at ønske. Og flytningen gav mulighed for at starte forfra på et større anlæg.

Hvorfor skala N, hvorfor amerikansk, hvorfor New Mexico, hvorfor...?

Sporplanen

Anlægskonceptet var et "walk-around" anlæg, dvs. at sporene forløb i smalle og lange diorama-lignende scener, som afgrænsedes bagtil af en baggrundskulisse. Anlægstypen tillader "lokomotivførerne" at følge deres tog rundt på anlægget uden at skulle dukke sig under dele af anlægget. Samtidig betyder baggrundskulisserne at der er en slags skillevæg mellem de forskellige scener. Den synlige del af hovedstrækningen var ca. 28,5 m lang og kørte aldrig gennem den samme scene to gange. Anlæggets havde en fælles opstillingsbanegård for de to køreretninger. Opstillingsbanegården blev fjernet med henblik på at bygge en anden og bedre i et tilstødende rum, men så langt kom det aldrig.

Temaet var en, hovedsageligt, opdigtet del af den gamle Santa Fe hovedstrækning over Glorieta og Raton passene i det nordlige New Mexico. Sporplanen er vist ovenfor, med landskabet skitseret og med fotos fra anlægget. Klik på fotos for at se dem forstørret. Kun byen Lamy blev modelleret ud fra et faktisk forbillede, resten skulle blot genskabe atmosfæren fra New Mexico. Landskabet langs den nederste væg var inspireret af landskabet mellem Albuquerque og Lamy. Coyote havde en del ligheder med Glorieta, og Tailor Canyon var inspireret af prototypens Shoemaker Canyon. Aztec (som tidligere hed Beanville) fik jeg aldrig rigtig bestemt mig for landskab til.

Anlæggets tidsperiode var sommeren 1995. 1995 var første gang jeg besøgte USA, og Santa Fe blev fra årsskiftet 1995/1996 sluttet sammen med Burlington Northern til Burlington Northern Santa Fe (BNSF). En tur med et østgående tungt godstog kunne foregik således:

På vej mod øst (hvilket geografisk set nærmest er nord på denne strækning) kommer toget ud på den synlige del af anlægget ved "B". Strækningen styres prototypisk ved hjælp af radiotilladelser (såkaldt Track Warrant Control) og automatiske bloksignaler. Der nåede dog kun at blive installeret signaler mellem Aztec og Lamy. Ved "B" er det indenfor "Yard Limits", hvilket groft sagt betyder at kørsel på eget ansvar og under gensidig hensyntagen. Til venstre ses en anden strækning, nemlig Aztec Western RailRoad. Aztec Western var en såkaldt "shortline", dvs. en selvstændig lille bane, som i dette tilfælde dannede forbindelse til et imaginært industriområde 50 km væk.

Vi passerer starten på Aztec Siding (krydsningsspor) og Aztec Yard (rangerterræn), og kører langs rangerterrænet. Hvor den store kurve i østenden af Aztec starter ligger Aztecs kontor- og personalebygning (Yard Office), ved siden af det lille forsyningsanlæg. Toget standser her for at skifte personale. Der skal hjælpelokomotiver til for at kunne klare stigningen op mod Coyote, og de holder klar på nabosporet, ved siden af kontoret. Efter personaleskiftet trækker toget forbi forsyningsanlægget og rundt i kurven. Toget standser, og hjælperlokomotivernes rangist deler toget så hjælperne kan kobles ind ca. 2/3 nede i toget, gennem transversalen.

Efter at toget atter er samlet og bremseprøven er gennemført, får toget en radiotilladelse (en Track Warrant) til Lamy. Bloksignalet efter Aztecs sporskifter er grønt, og toget sætter igang.Strækningssporet, krydsningssporet og udtrækssporet løber sammen, og umiddelbart derefter begynder stigningen (3%) op mod Coyote. Toget snegler sig langsomt opad og ind i en lang venstrekurve. Midt i kurven krydses Tailor Road og Tailor Creek. Toget kører nu på en banedæmning, inden det atter krydser vejen og Tailor Creek. Efter at have fulgt klippevæggen et stykke vej drejer toget tilbage mod højre, forbi et hus og ud af Tailor Canyon. For enden af kurven starter Coyote krydsningsspor. Lidt efter skifter de 3% stigning til et fald på 2%, og snart glider toget ind i en højrekurve gennem den lille flække Coyote. Banen flader ud til 1,5% og ved den anden ende af krydsningssporet sætter toget farten ned for at hjælperne kan koble ud af toget og bakke ind i krydsningssporet. Krydsningssporet ved Coyote er relativt kort, og bruges mest til lokalgodstog og til hjælperne. Efter at have samlet toget igen fortsættes over det relativt flade land mod Lamy.

På vejen mod Lamy over det høje ørkenplateau passeres en lille omlæsningsvirksomhed for ral (hvor tidligere Duolith Cement var placeret). Atter går det nedad i en blød højrekurve mod West Switch Lamy, med elbremsen hylende så toget kan standse inden sporskiftet og lukke sig selv ind i krydsningssporet (sporskifterne er alle håndbetjente, nogle af dem fjedersporskifter). På vej ind i krydsningssporet passeres til venstre sportrekanten der slutter Santa Fe Southern Railway's strækning til vores. Dernæst passeres stationsbygningen, der er stadig i brug for Amtraks daglige togpar. Toget standser i krydsningssporet og venter på Amtraks Southwest Chief mod Los Angeles. Amtraks tog krydser planmæssigt i nærheden af Lamy. I dag krydses ved Coyote, så godstoget bliver holdende en tid for at afvente det østgående SouthWest Chief og følge ham videre mod øst...

Anlæggets "tekniske data"

Jernbaneselskab The Atchison, Topeka and Santa Fe Railway
Sted
Lamy, nordlige New Mexico
Skala N (1:160)
Minimumradius 50 cm på strækningen, 28 cm på SFS
Maksimal toglængde 390 cm
Længde af synlig strækning
28,5 m
Maksimal stigning
3%
Anlægshøjde
133-156 cm
Layout style "Walk-around", dog med indgang man skulle bukke sig under

 Hjem
 
Kommentarer
 Tilbage