Hjem |
USA-togtur, efterår 2003 |
|
Her er
et udvalg af mine fotos fra
min togkiggeferie i USA i oktober 2003. Turen gik til det østlige USA, West Virginia og det vestlige Pennsylvania. Jeg fløj til Washington DC, og derfra er der kun ca. 2½ times kørsel til Cumberland, Maryland. Turen varede ialt 2 uger. Den første uge blev tilbragt i selskab med Markolf Gudjons (fra Tyskland, Aachen). Markolf viste mig sine "jagtmarker" i West Virginia, og jeg viste ham "mit" Pittsburgh. Den anden uge tilbragte jeg omkring Pittsburgh med at besøge venner - og selvfølgelig kigge på flere tog. Turen startede i Cumberland, Maryland. Jeg ankom til Washington om eftermiddagen den 4 oktober, og satte kursen direkte mod Cumberland. Jeg mødtes den samme aften med Markolf. Han havde været på ferie 3 uger i det vestlige USA med sin kæreste, og nu var de så her for en sidste uge. Næste morgen sendte vi Markolfs kæreste afsted, ud at kigge på tøseting, og så kunne vi drenge tage hul på nogle dage med hard-core togkiggeri! |
Og her er vi så - i Cumberland. Vi tilbringer en del af
formidagen
ved Amtrak-stationen, som også er indkørslen til
Cumberland
Yard. Cumberland Yard er en større CSX-rangerbanegård, og
her ruller et containertog mod Baltimore
ind,
mens et hjælpelokomotiv venter på det næste tog, der
skal have et skub over Sand Patch Grade. Nedenfor er en udvalgt række af mine fotos fra turen.
Jeg har forsøgt at klassificere dem lidt efter emner.
Kommentarer er velkomne - send en email .
|