Start

USA-togtur, efterår 2003

 Næste

Ca. 85 km nordvest for Pittsburgh ligger New Castle, endnu en industriby. De fleste af industrierne betjenes af New Castle Industrial Railroad (NCIR). Jeg havde i årevis haft en stående invitation til at kigge derop (ejeren er den samme som ejer KJR), og nu skulle det så være. NCIR har et kompakt og kompliceret spornet, bestående af nogle tidligere sidebaner og industrispor, der krydser hinanden her og der og alle vegne. I alt er der ca. 14 km spor, men kun halvdelen er i daglig drift.

Her ses nr. 4094 - en såkaldt "Super 7". Det er en usædvanligt moderne maskine for en lille bane som NCIR, men lokomotiverne var en lille specialserie som ikke er i så høj kurs. NCIR købte lokomotivet for en slik, på betingelse af at det ikke måtte beholde sine gamle farver. Og så blev det malet om, ligesom NCIR's gamle GP7.