Forrige

USA-togtur, efterår 2003

 Næste

Der var endnu et par timer inden jeg skulle sætte kursen mod lufthavnen. Nok til et smut omkring Hancock, West Virginia. Hancock er ca. 60 km øst for Cumberland.

Biltransporten er standset ved Hancocks kommandopost, og dets "conductor" er gået ind.  Imens ruller et cpntainertog mod Cumberland med en enkelt AC60 som trækkraft. Disse lokomotiver var med deres 6000 Hk tænkt til netop den slags opgaver, men deres pålidelighed var ikke god nok. Nu ombygges de til standardeffekten på 4400 Hk - på General Electric's regning.

Som for de øvrige kommandoposter er det uforklarligt at Hancock ikke er blevet nedlagt for længst. Tilsyneladende er halvdelen af sikringsanlægget blevet ombygget til elektrisk, mens den anden halvdel stadig er mekanisk. Man bemærker sporskiftet i forgrunden - et vidne om igangværende ombygninger.