Forrige

USA-tur 2004

Næste

Det er den 23 april 2004, sidst på eftermiddagen. Det er kun halvanden time siden vi forlod lufthavnen i Denver, vi har sat bagagen på vores motel i udkanten af Denver, og nu står vi så på forkanten af Rocky Mountains. Bjergene rejser sig brat over det flade land, og her fra den første bakke er der udsigt over Denver. "Downtown" kan ses øverst til højre.

Det har sneet tidligere på dagen, og trods at dagslyset rinder ud, er her stadig spændende billeder at tage. Som her et tomt kultog, der er på vej gennem den berømte "Big 10"-kurve, og op i bjergene. Toget er, som de fleste, fremført af 2 moderne diesellokomotiver, med yderligere 1 eller 2 midt i toget og 2 i bagenden. Alle styret fra forreste førerplads.