Forrige |
USA, forår 2004 |
Næste |
Syd for Lamy følger hovedvejene ikke banen, så
det var det sidste jeg så til tog 3. Men så var der jo det
trailer-tog, som BNSF-folkene i Raton havde talt om om morgenen. De
havde ment, at trailer-toget ville afgå fra Albuquerque efter tog
3's ankomst, dvs. ved 16-tiden. I første omgang besluttede jeg
mig til at blive ved Lamy for at se hvad der skete, men kunne på
radioen høre at det ikke engang var kommet til Albuquerque. Jeg
skulle besøge en ven ved Bernalillo (nær Albuquerque, en
times længere mod syd) om aftenen, så jeg endte med at
køre derned og finde et motel, og så vente på toget. Det blev ved med at trække ud, men endelig, ved 18-tiden, skete der noget. Jeg havde fundet endnu et par armsignaler ved Bernalillo, og efter en times venten gled armen på det modrettede signal ned som tegn på at toget nærmede sig. Og sandelig om en enkelt solstribe også fandt vej til toget, som dog kørte hurtigere end solstriben flyttede sig! Lige før tiget ankom standsede en politibil, og en særdeles flink og venlig betjent skulle lige se hvad jeg havde gang i. Han havde vist ikke set mit kamera, og ville lige se at jeg ikke havde tænkt mig at hoppe ud foran toget. For god ordens skyld skulle han også se legitimation, og kørekortet er hvad amerikanerne oftest bruger. Han havde ikke set et EU-kørekort før, så det skulle da også lige vises til kollegaen i bilen. :-) |