Dansk Signalering, tidlig enkeltsporet station med ind- og udkørselssignaler

Indhold

Stationens udformning

Den viste sporplan repræsenterer en typisk (land-)station på en enkeltsporet strækning. Stationen har et gennemkørselsspor og et krydsningsspor, samt et sidespor/læssespor. Stationen i eksemplet har også perroner til persontrafik. Ofte har sådanne stationer én eller flere vejoverkørsler indenfor stationsområdet, men for overskuelighedens skyld er disse udeladt.

Signalopstilling

Signalopstillingen vist i dette dokument repræsenterer en tidlig signalopstilling for landstationer med relæsikringsanlæg, som de blev bygget i midt-1950erne på hovedbaner. Anlægstypen er dermed en tidlig udgave af relæsikringsanlæg type 1954. I forhold til tidligere anlæg på tilsvarende stationer var det nyt at der blev etableret udkørselssignaler som standard. Stationen havde ingen linieblok mod nabostationerne, og var som datidens stationer lokalbetjent. Da stationen heller ikke havde modgående sporskifter i udkørselsenden, var udkørselssignaler heller ikke strengt nødvendige, men Statsbanernes Sikringsudvalg havde i 1952 besluttet at udkørselssignaler skulle opstilles på strækninger med hastighed over 75 km/h. Nedenfor er illustreret udformningen i den mest typiske tidsperiode (ca. 1961 - 2005), og denne udformning vil blive brugt som et generelt eksempel i dette dokument:

Stationen blev udstyret med indkørselssignaler med hastighedsviser, hvilket var standard ved nyanlæg på strækninger med hastighed over 75 km/h. Foruden at angive tilladt indkørselshastighed, gav hastighedsviseren også mulighed for at vise signal "Stop og ryk frem". Stationerne blev udstyret med 3-lanterne fremskudte signaler, placeret 800 m foran indkørselssignalet.

Som det var almindeligt fra armsignalerne blev udkørselssignalerne opstillet side om side, som regel ved udkørselssporskiftets tungespids. Signalerne udgjorde et såkaldt Signalbillede, i hvilket signalets position angav hvilket spor det gjaldt for (venstre signal for venstre togvejsspor osv.). Arrangementet tillod egentlig indkørende tog at køre helt frem til udkørselssignalet, men da toget derved blokerede udkørselssporskiftet, var det implicit forventet at toget standsede inden sporskiftet. Hvis det af driftmæssige årsager var hensigtsmæssigt, og ikke hindrede afviklingen af en krydsning, kunne toget dog trække helt frem til udkørselssignalet. Senere er der opstillet mærker, der markerer at seneste standsningspunkt er for enden af perronsporet.

Stationstypens udvikling over årene beskrives i et særligt afsnit nedenfor. Da de forholdsvis få stationer af denne type havde forskellige livsforløb er, er Tistrup valgt som repræsentant for udviklingen over tid. Ikke mindst fordi den er den eneste tilbageværende og derved har opnået de største ændringer fra udgangspunktet.

Anvendte signaler og mærker

De anvendte signaler og mærker er beskrevet nedenfor:

	Fork.	Navn	Anvendelse
	F	Fremskudt signal	Disse stationer blev bygget på strækninger med strækningshastighed over 75 km/h, og fremskudte signaler var derfor obligatoriske. De fremskudte signaler er af 3-lanternetypen og placeret 800 m foran indkørselssignalet.
	I	Indkørselssignal	Indkørselssignalerne var 4-lanternesignaler med hastighedsviser. På anlægstidspunktet var denne kombination standardsignaltypen på andet end sidebaner. Sikringsanlæggene blev bygget før 1961 og havde derfor oprindeligt samme signalaspekter som armsignaler, dvs, rød lanterne øverst (som vist til venstre). Ved ombygningen i 1961 ændredes lanternekonfigurationen til den nuværende, som vist til højre. Denne ombygning var en del af en landsdækkende ombygning af signalaspekter og -betydning.
	Ubt	Stationen Ubetjent	Signal "Stationen ubetjent" blev brugt til at vise at stationen var ubetjent, og at tog derfor måtte afgå uden afgangssignal fra stationsbestyreren. Signalet bortfaldt i 1975 på stationer med udkørselssignal, idet udkørselssignalet nu var tilstrækkeligt afgangssignal. Muligheden for ubetjent station blev fjernet da stationen blev ombygget til fjernstyring (ca. 1995 for Tistrups vedkommende).
	Und	Håndsignal "Underretning følger"	Håndsignal, afgivet af stationsbestyreren mod toget i særlige situationer, når toget skulle have overrakt en meddelelse. Toget skal nedsætte hastigheden for at modtage meddelelsen, og standse hvis meddelelsen ikke modtages.
	Afg	Håndsignal "Afgang"	Afgangssignal (håndsignal) afgivet af stationsbestyreren.
	U	Udkørselssignal	Udkørselssignalerne var af 2-lanternetypen som på de fleste stationer på enkeltspor. Der var et signal pr. togvejsspor (gennemkørselssporet og krydsningssporet) i hver retning. Signalerne var opstillet side om side, som regel ved udkørselssporskiftets tungespids. Signalerne udgjorde et såkaldt Signalbillede, i hvilket signalets position angav hvilket spor det gjaldt for (venstre signal for venstre togvejsspor osv.).
	SfU	"Stop for U-signal"-mærke	Ved indførelse af ATC Togstop ca. 2005 blev det nødvendigt eksplicit at specificere endepunktet for indkørselstogvejene til at være for enden af deres perronspor. Der blev derfor opsat mærke "Stop for U-signal" på dette sted, og dermed blev det eksplicit forbudt for indkørende tog at passere udgangssporskiftets frispormærke, en praksis som for længst var uddød.
	Rg	Rangergrænsemærke	Rangergrænsemærket markerer hvor langt mod strækningen en rangerbevægelse på stationen må køre. Efter dette punkt kan evt. linieblokanlæg blive påvirket og/eller sikkerhedsafstanden efter indkørselssignalet (mod tog fra strækningen) kan blive kompromitteret. Rangergrænsemærket er typisk placeret 150 m indenfor indkørselssignalet.

Ændringer gennem tiden

Stationsudformningen udviklede sig over tid som vist nedenfor, og jf. skemaet ovenfor. Udviklingen på Tistrup station er anvendt som eksempel:

Tidsperiode	Stationsudformning	Bemærkninger
- 1961		Stationerne blev anlagt med den oprindelige lanternekonfiguration for I-signaler (svarende til armsignaler). F-signalerne forsignalerede ikke den tilladte indkørselshastighed. Der var ingen egentlig markering af indkørende togs seneste standsningssted.
1961 - 1975		Ca. 1961 blev I-signalerne ombygget til den nuværende lanternekonfiguration og nugældende signalaspekter. F-signalerne gav nu kun positiv forsignalering når indkørselshastigheden var "høj" (75 km/h eller derover). Denne ombygning var en del af en landsdækkende ombygning af signalaspekter og -betydning.
1975 - 1995		I 1975 betød det nye signalreglement SR75 at signal "Ubetjent station" ikke længere var nødvendigt at vise på ubetjente stationer med udkørselssignaler. Signalet blev fjernet.
1995 - 2005		Ca. 1995 blev stationen ombygget til fjernstyring, herunder tilføjelse af linieblok mod nabostationerne. Selvom dette må have være langt den største ombygning af sikringsanlægget, havde den minimal betydning for signaleringen (f.eks. blev dog signalerne stopfældet tidligere ved togpassage). Signal- og mærkeopstillingen var uændret. Mulighederne for "Holdested" og "Ubetjent station" blev fjernet.
2005 -		Omkring år 2005 blev opstillet "Stop for U-signal"-mærker, således at seneste standsningspunkt éntydigt lå ved mærket. I Tistrup var ændringen direkte foranlediget af indførelsen af ATC-togstop, men der påbegyndtes en landsdækkende ændring af markeringen af disse situationer, hvor det reelle togvejsendepunkt lå før den fysiske signalplacering.

Signalering efter 1961

F- og I-signalers signalbegreber og -betydninger blev ændret landsdækkende ca. 1961. Tiden efter 1961 repræsenterer derfor signaleringen gennem hovedparten af stationernes levetid, og er den periode der benyttes som hovedeksempel. Signalgivningen indtil 1961 behandles i et særskilt kapitel sidst i dette dokument.

Som tidligere nævnt blev signal "Stationen ubetjent" fjernet i 1975 og mærker "Stop for U-signal"-mærker opsat ca. 2005. Dette påvirkede imidlertid ikke signalbegreberne, og i illustrationerne nedenfor vises derfor således kun præ-1975 eksempler medmindre andet er angivet.

Indkørselstogveje

En indkørselstogvej er en fastlagt togvej fra indkørselssignalet til togets standsningssted, efterfulgt af en sikkerhedsafstand. Standsningsstedet var, som nævnt, implicit (der skulle normalt standses sporfrit af udkørselssporskiftet). I visse driftssituationer kunne det dog være hensigtsmæssigt at toget kørte længere frem, og dette var både muligt og tilladt. Sporet fra U-signal, og videre mod strækningen, betragtes som sikkerhedsafstand.

Indkørselstogvej til gennemkørselssporet. I-signalet viser "Kør (med høj hastighed)", dvs. kør ind på stationen forberedt på at standse på stationen. "Kør (med høj hastighed)" anvendes kun hvor den tilladte indkørselshastighed er 75km/h eller derover, dvs. strækningshastighed. F-signalet viser "Hovedsignalet viser Kør".
Som illustration af de senere tilkomne mærker for standsningssted, er her vist samme indkørselstogvej med de nutidige "Stop for U-signal"-mærker. Udgangssporskiftet betragtes nu som del af sikkerhedsafstanden og ikke som en del af togvejen.
Indkørselstogvej til vigesporet. I-signalet viser "Kør (med begrænset hastighed)", dvs. kør ind på stationen forberedt på at standse på stationen. Den nøjagtigt tilladte hastighed angives af I-signalets hastighedsviser, i dette tilfælde "Middel hastighed", 50 km/h (senere hævet til 60 km/h). F-signalet viser "Kør forsigtigt".
Degraderet signalgivning, fejl forhindrer signal "Kør". I-signalet kan i visse fejlsituationer vise "Stop og ryk frem". Fejlen kan f.eks. være en fejlende sporisolation eller at den grønne lanterne i I-signaler et overbrændt. "Stop og ryk frem" vises ens mod begge togvejsspor. F-signalet viser "Kør forsigtigt".

Udkørselstogveje

En udkørselstogvej er en fastlagt togvej fra togets forende til stationsgrænsen (dvs. det modrettede indkørselssignal. I praksis begynder udkørselstogvejen for enden af perronsporet og inkluderer udgangssporskiftet. Udkørselssignalerne for begge spor er placeret side om side og danner et Signalbillede. Signalets placering i signalbilledet afgør hvilket spor, det gælder for (signalet længst til højre gælder for togvejssporet længst til højre osv.).

Udkørselstogvej fra gennemkørselssporet. Det højre U-signal, gældende for gennemkørselssporet, viser "Kør". Stationsbestyrerens afgangssignal var kun nødvendigt indtil 1975.
Som illustration af de senere tilkomne mærker for standsningssted, er her vist samme udkørselstogvej med "Stop for U-signal"-mærker.
Udkørselstogvej fra vigesporet. Det venstre U-signal, gældende for vigesporet, viser "Kør". Stationsbestyrerens afgangssignal var kun nødvendigt indtil 1975.

Gennemkørselstogveje og sammensatte ind- og udkørselstogveje

En indkørselstogvej forlænget med en udkørselstogvej danner en sammensat togvej. En sammensat togvej gennem gennemkørselssporet danner en gennemkørselstogvej. En gennemkørselstogvej er den eneste togvej, der tillader signal "Kør igennem" i indkørselssignalet.

Tidligere regler foreskrev at stationsbestyreren - så vidt muligt - skulle stille signalerne i rækkefølge hen imod toget, dvs. udkørselstogvej før indkørselstogvej. Almindeligvis tillader stationssikringsanlægget vilkårlig indstillingsrækkefølge i gennemkørselssporet, men på stationer med automatiske overkørselsanlæg i udkørselsenden angiver indstillingsrækkefølgen hvorvidt toget er gennemkørende, og overkørslen derfor skal tændes tidligt, eller om toget er standsende og overkørslen derfor skal tændes senere.

Gennemkørselstogvej. U-signalet viser "Kør", I-signalet viser "Kør Igennem (med høj hastighed)" og F-signalet viser "Hovedsignalet viser Kør Igennem".
I tilfælde af, at et tog, der normalt er gennemkørende, skal have en meddelelse overrakt, kunne stationsbestyreren forhindre I-signalet i at vise "Kør igennem". Denne underretningsform blev afskaffet i 1975, men funktionen er næppe fjernet fra sikringsanlægget før etableringen af fjernstyring (1995).
Oprindeligt var det ikke muligt at stille en sammensat togvej gennem vigesporet. På et tidspunkt (formentlig ved indførelse af fjernstyring) er denne restriktion fjernet, således at det er muligt at signalere et tog igennem vigesporet uden standsning. I-signalet vil dog kun vise "Kør (med begrænset hastighed)". Før denne begrænsning blev fjernet, skulle toget køre ind - og standse - i vigesporet, før en udkørselstogvej kunne indstilles.

Holdested og ubetjent station

Oprindeligt, da stationen ikke kunne fjernstyres, og ikke havde linieblok mod nabostationerne, kunne sikringsanlægget omstilles til Holdested eller Ubetjent station. Disse funktioner anvendtes i tidsrum, hvor der ikke var brug for stationen som togfølgestation, og hvor der derfor kunne spares på personalet.

Som "Holdested" blev stationen betjent af en stationspasser (f.eks. en portør), som var en lavere rangerende personalekategori. Til gengæld måtte der så ikke foretages krydsninger, og som "Holdested" var det derfor kun muligt at stille togveje i gennemkørselssporet. Men stationspasseren kunne betjene bommene på et evt. manuelt overkørselsanlæg, og kunne medvirke hvis et tog skulle rangere på stationen (hvilket så skete undet togførerens ansvar).

Hvis stationen ikke havde overkørsler, eller den kun havde automatiske overkørselsanlæg, og ingen tog skulle rangere på stationen i pågældende tidsrum, kunne stationen kobles som "Ubetjent" station. Og dermed kunne stationsbestyrer/-passer helt spares væk i disse tidsrum.

Som "Holdested" var det kun muligt at stille togveje i gennemkørselssporet. Togvejene fungerede normalt, og sporskifterne kunne omstilles som normalt. Herved blev det muligt at rangere på stationen uden dog at kunne lave f.eks. krydsninger. Funktionen har næppe været brugt meget hvis muligheden for "Ubetjent" station var til stede. Funktionen blev fjernet da stationen blev fjernstyret, men havde næppe været anvendt i mange år.
Når sikringsanlægget var koblet til "Ubetjent station", kunne der indstilles gennemkørselstogveje i begge køreretninger samtidig. Signalerne faldt ikke på "Stop" ved togpassage og togvejene opløstes ikke efter toget. Af hensyn til togenes afgangsprocedure, var det nødvendigt for togpersonalet at vide, at stationen var ubetjent. Et signal på perronen viste "Stationen ubetjent" (hvide lys i trekant, i begge retninger), og toget måtte afgå uden afgangssignal fra stationsbestyreren. Når stationen var bemandet, var signalet slukket.
Med signalreglementet af 1975 bortfaldt kravet om afgangssignal fra stationer med udkørselssignal. Signal "Stationen ubetjent" blev derfor overflødigt og fjernet, men muligheden for at stille stationen "ubetjent" bestod indtil etablering af fjernstyring i 1995.

Stedbetjening

Stationens sporskifter kan frigives til Stedbetjening, under hvilken sporskifterne ved rangering kan betjenes af rangerpersonalet uden stationsbestyrerens medvirken. Stationsbestyreren aftaler rangering med rangerpersonalet.

Betjeningen af stationens centralbetjente sporskifter kunne ske fra enten et betjeningspanel ved stationsbygningen, eller fra en stedbetjeningskontakt ved sporskiftet. På Tistrup station var der således kun betjeningspanel. Til stationens nøgleaflåste sporskifter blev nøglen frigivet fra centralapparatet. Rangergrænsemærket angav hvor langt ud mod strækningen, der måtte rangeres uden særlig tilladelse.

Signalering indtil 1961

Signalbegreberne og -betydningerne, før den landsdækkende ændring i 1961, repræsenterer stationernes oprindelige signalering. Bortset fra disse blev stationens signalfunktioner ikke ændret ved ombygningen.

I signalsystemet fra 1953 til 1961 viste et indkørselssignal med hastighedsviser den tilladte indkørselshastighed til stationen. De fremskudte signaler varslede derimod ikke hastigheden. Togenes sporbenyttelse, og dermed indkørselshastighed, fremgik af tjenestekøreplanen. Hvis et togs sporbenyttelse skulle ændres, skulle toget underrettes på forhånd, senest ved at standse det ved indkørselssignalet. Hastighedsviseren var i praksis blot en måde for lokomotivføreren at bekræfte at den rette indkørselstogvej var indstillet.

Nedenfor er vist hvorledes de forskellige relevante signalgivninger tog sig ud før 1961:

Indkørselstogvej til gennemkørselssporet.
Indkørselstogvej til vigesporet. Bemærk at F-signalet efter 1961 viser "Kør forsigtigt" i denne situation, hvilket var hovedformålet med ændringen.
Degraderet signalgivning, fejl forhindrer signal "Kør".
Udkørselstogvej fra gennemkørselssporet.
Udkørselstogvej fra vigesporet.
Gennem gennemkørselssporet.
Gennem gennemkørselssporet, meddelelse skal overrækkes.
Holdested.
Ubetjent station.
Stedbetjening.