Strækningen har stadig en del armsignaler, og
selvfølgelig skulle jeg forevige dem. De forsvinder i disse
år, efterhånden som de trænger til større
vedligehold. Signalsystemet er automatisk linieblok, hvor alle
sporskifter er manuelle. Sporskifterne til krydsningssporenes er
fjedersporskifter. Signalerne fungerer fuldautomatisk, helt uden
menneskelig betjening, og togene dirigeres ved radiotilladelser.
Signalerne tillader at tog i samme retning kan følge efter
hinanden i blokafstand. Overfor modkørende tog udgør
signalerne en sikkerhedsbarriere i tilfælde af at et tog
fejlagtigt bliver sendt imod et andet..
Jeg fandt et sæt armsignaler i den sydlige ende af
krydsningssporet i Levy. Tog 3 nærmer sig det nordlige
sporskifte, og det nærmeste signal er lige gledet ned fra
"Approach" til "Stop and proceed". Sporet ligner en rutchebane, men mit
teleobjektiv snyder. Toget er stadig 3 km væk, og nærmer
sig med fuld fart. Strækningens tilladte hastighed er 79 mph (ca.
130 km/t) for persontog.
|