Hastighedssignalering

Da hastighedsviseren kun kan aflæses på forholdsvis kort afstand, indførtes i 1960-61 signalbegrebet "kør med begrænset hastighed" (brandgul over grøn) i I- og SI-daglyssignaler. Dette begreb vises, når hastighedsviseren viser "middelstor hastighed", "lav hastighed" eller "afkortet togvej". I andre tilfælde vises "kør" (én grøn). "Kør igennem" (2 grønne) vises uforandret, uanset hvad hastighedsviseren viser.

Siden 1965 kan "kør med begrænset hastighed" også bruges i forbindelse med hastighedstavle (s.d.).

Det oprindelige "kør" (grøn over gul) blev ret hurtigt afskaffet i daglyssignaler, men findes endnu i I-armsignaler. Dette begreb er uden hastighedsinformation, ligesom "kør" (én grøn) i I-daglyssignaler uden brandgul lanterne. Sådanne signaler tillader som hovedregel kun høj hastighed når de viser "kør igennem" (se gennemkørselsspor).

Hastighedstavle

Hastighedstavle på I-signal angiver den tilladte hastighed, når hovedsignalet viser "kør med begrænset hastighed" (brandgul over grøn). Viser hovedsignalet "kør" eller "kør igennem", gælder i stedet strækningshastigheden.

Hastighedstavle på PU- og SU-signal angiver den tilladte hastighed forbi signalet; tog med ATC kan evt. køre hurtigere.

Hastighedsviser

Symbol-hastighedsviser har været anvendt på I- og SI-signaler siden 1953 i stedet for retningsviser. Retningsviseren blev genbrugt for så vidt at "lodret streg" (ret spor) fortsat betyder "høj hastighed" (strækningshastighed, mindst 75 km/h). Lamperne for "skrå streg" blev genbrugt i andre mønstre:
- "pil op" = "middelstor hastighed" (50 km/h)
- "pil ned" = "lav hastighed" (30 km/h)
- "kryds" = "afkortet togvej" (30 km/h)
Hastighederne for disse symboler blev ændret i 1974 til 60-40-30, og i 1982 til 60-40-40. Fra ca. 1985 kaldes "kryds" for TUS (s.d.).

I 1962 indførtes et ekstra symbol:
- "skrå brudt streg" = "frit til SI-signal" (mindst 75 km/h)
som kun anvendes ved I-signal der efterfølges af SI-signal.

Tal-hastighedsviser har siden 1988 været opsat på visse PU-signaler, hvorfra der kan køres mod vekselblok. Hastigheden fremgår ved at føje et 0 efter det viste tal. Erstattes siden 1997 efterhånden af hastighedstavle.

Tal-hastighedsviser må ikke forveksles med talviser (s.d.).

HKT

Signal-informationer overføres til toget gennem linieledere mellem skinnerne.

For S-tog der er indrettet med HKT, anvendes normalt ikke signalgivning med grønt lys, men:
- i PU-signaler: "forbikørsel tilladt";
- i andre hovedsignaler: "betinget stop" (2 brandgule lys skråt opad mod venstre).
I begge tilfælde fremgår de egentlige signal-informationer af togets førerrumssignal.

Se også ATC og standsningsmærke.

Holdested

Holdesteder på S-baner afmærkes normalt ikke særskilt. Indtil 1975 afmærkedes
- sidespor uden dækningssignal med "timeglas" i 500 m afstand, og
- trinbræt med 2 hvide kryds i 500 m afstand.

Efter 1975 anvendes "timeglas" til begge formål. Varslingsafstanden blev i 1985 øget til 1200 m på strækninger med max. hastighed over 120 km/h, og 800 m på øvrige strækninger.

Ved trinbræt markeres perronens begyndelse siden 1946 med en rektangulær, lodretstillet hvid plade med rød kant. Dette mærke anvendes dog normalt ikke på S-baner.

Hovedarm

Hovedsignal

Hovedsignaler opstilles normalt til højre for sporet. Siden ca. 1990 er placering til venstre for venstre spor også almindelig (se også VI-, VU-, og VM-signal).

Signaltypen er oprindeligt indført ca. 1930 som fællesbetegnelse for
- indkørselssignal (senere I-signal),
- udkørselssignal (senere U-signal),
- mastesignal på fri bane (senere M-signal og DS-signal).
Senere er tilføjet
- AM-signal (ca. 1930, betegnelsen er fra 1953),
- AM/DS-signal (1953),
- SI- og SU-signal (1953),
- PU-signal (1953, først fra 1975 regnet som hovedsignal),
- VI-, VU-, VM- og VM/DS-signal (1962, først fra 1975 regnet som hovedsignal).

Hovedsignaler blev fra starten standardiseret til at have en cirkulært afsluttet hovedarm med rødt og grønt lys (bagud: brandgult og hvidt lys). U- og M-signaler blev efterhånden ombygget til denne udformning. I-signaler kunne desuden have en svalehaleformet gennemkørselsarm med brandgult og grønt lys (bagud: brandgult og hvidt lys). Armsignaler blev opstillet frem til ca. 1950.

Daglyssignaler er indført ca. 1930 med samme signallys som armsignalerne; senere er andre varianter kommet til (se bl.a. I-signal og U-signal). De anvendtes oprindeligt kun på S-baner og på steder med særlige oversigts- eller pladsforhold. Først fra 1953 er daglys-hovedsignaler standard.

Se også under de enkelte signaltyper samt forgreningsangivelse.

"Husmandsblok"

Håndsignal