Senest ændret 990630

M-signal

M-signaler har normalt været udformet som hovedsignal med én arm. Frem til ca. 1935 anvendtes en særlig signalarm afsluttet med et kvadrat; herefter almindelig cirkulært afsluttet arm. Oprindeligt havde signalarmene for de to køreretninger ofte fælles mast. Daglyssignaler har været anvendt i enkelte tilfælde. Ikke opstillet efter ca. 1950, afskaffet 1972.

Se også AM-signal og linieblokanlæg.

Manuel linieblok

Når det er registreret at et tog er kørt ind i et blokafsnit, sættes bloksignalet foran blokafsnittet manuelt på 'stop' og er herefter blokeret. Signalet deblokeres - dvs. tillades at vise 'kør' - når toget har passeret det efterfølgende hovedsignal og dette er sat på 'stop'.

Det er en forudsætning for sikker virkemåde at togpassage registreres omhyggeligt ved iagttagelse af togets slutsignaler.

Manuel linieblok i denne form var mest anvendt på dobbeltspor, dvs. kun indrettet til højresporskørsel. Anlæg med M-signaler fandtes frem til 1972; uden M-signaler frem til 1980.

2. Linieblokanlæg med togdetektering overalt på den fri bane, indført ca. 1965. Manuel linieblok anvender en sporisolation mellem 2 stationer til at registrere om der befinder sig tog på den fri bane.

Manuel linieblok har i modsætning til automatisk linieblok ikke blokeringsmekanisme som beskrevet ovenfor. Manuel linieblok i denne form anvendes kun på enkeltspor, og kan ikke suppleres med AM-signaler.

Manuel linieblok blev oprindeligt betegnet linieblok med sporisolation alene. Betegnelsen manuel linieblok blev indført i 1975, da den oprindelige manuel linieblok (se 1. ovenfor) var næsten afskaffet.  Siden 1996 er den officielle betegnelse linieblok med togdetektering (sporisolation) , men uden stop- og passagekontrol.

Se også signalblok.

Mastesignal

Med indførelse af daglyssignaler gav betegnelsen mindre mening, og den blev endeligt afskaffet i 1975.

Mellembloksignal

Mærke

Oprindeligt havde de fleste mærker lokal karakter. Der fandtes i hovedtræk følgende typer:
- stationsmærke (se station),
- stop for indkørende tog (se stopmærke),
- "giv agt" (findes stadig),
- "farlig station" (s.d.),
- kendingsmærke for billetsalgssted (se holdested),
- kendingsmærke for brandfarlig strækning (gået af brug efter 1975),
- grænsemærke mellem station og maskindepot (findes stadig),
- frispormærke (s.d.).

Fra 1922 indførtes afstandsmærker og rangergrænsemærke, og alle mærker blev efterhånden optaget i signalreglementet. I tidens løb er indført en række andre mærker, se f.eks. F-mærke, O-mærke, standsningsmærke og "timeglas". Hastighedstavle blev regnet som mærke frem til 1975.

Siden ca. 1960 er de fleste mærker efterhånden ændret til at være lysreflekterende. Der findes dog stadig enkelte emaljeskilte.

Bemærk, at standsignaler ikke regnes som mærker.