Signal-leksikon

P

Senest ændret 990303

Passagersignal

Daglyssignal som med brandgult fast lys angiver at der er passagerer at optage. Signalet tændes af passagererne ved tryk på en knap og slukkes automatisk når toget har passeret.

Signalet anvendes på privatbane-stationer og -trinbrætter med såkaldt behovsstandsning.

Tidligere anvendtes bl.a. skivesignaler, både ved stats- og privatbaner.

PU-signal

Perron-Udkørselssignal; daglyssignal med rød, grøn og 4 hvide lanterner. Efter behov kan én eller flere lanterner udelades. Signalet opstilles normalt til højre for sporet og fungerer som kombineret dværg- og hovedsignal. Signaltypen er indført 1953.

PU-signaler opstilles normalt i en stations udkørselsende inden sporenes sammenløb, men kan i øvrigt opstilles hvor der er behov for
- endepunkt for indkørselstogvej (også foran eller midt på en perron), eller
- signalgivning for udkørsel (også dubleret langs en perron).

[Mere om PU-signaler]

PU-signalet var oprindeligt tænkt som kombineret dværg- og togvejssignal, altså med brandgul lanterne i stedet for rød. Denne udgave er dog næppe nogensinde blevet opstillet.

Se også togvej og venstresporsignal.

|A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å|

[Tilbage]           [Hjem]           [Kommentarer]


 Copyright © 1999 Henrik W Karlsson