Signal-leksikon

Senest ændret 000603

Tableau

1: Lampe eller bevægelig skive som angiver en tilstand i et centralapparat. F.eks. et signals visning, et sporskiftes stilling eller om et sporstykke er frit.

2: Lysende bogstav eller tal der angiver at en bestemt indkørselstogvej er indstillet - og dermed at tog kan ventes. Udformes normalt i lighed med en bogstav- eller talviser og anbringes så det er synligt i de relevante togvejsspor. Indført ca. 1940, ret almindelige på større stationer i en lang periode, men efterhånden sjældne. Se også repetérlys.

Talviser

Signal som med et tal oplyser om indkørsels- eller rangertogvejens spornummer. Talviser opsættes på TI-signaler og DV-signaler.

Talvisere er indført ca. 1930 som erstatning for TI-signaler med flere arme, og i samme udformninger som bogstavvisere (s.d.). Denne anvendelse af talvisere ophørte i 1974 sammen med TI-signalerne.

Anvendelse i forbindelse med DV-signaler er fra ca. 1940 og findes kun enkelte steder.

Talviser må ikke forveksles med tal-hastighedsviser (se hastighedsviser).

[Mere om talvisere]

Se også tableau.

"Timeglas"

Mærke der angiver et efterfølgende holdested; indført 1928. Mærket består af 2 hvide trekantede plader med rød kant og spidserne mod hinanden. Opstilling af mærket er forklaret under holdested.

[Foto]

Betegnelsen er ikke officiel.

TI-signal

Togvejssignal for indkørsel; angiver hvilket spor der er stillet indkørselstogvej til. Fra 1935 efterhånden afløst af først retningsviser og senere hastighedsviser på I-signalet; afskaffet 1974.

TI-signaler var oprindeligt armsignaler med én signalarm pr. spor opstillet i nærheden af indgangssporskifterne eller længere inde på stationen. Fra ca. 1910 blev det mere almindeligt at opstille et signal (med én arm) pr. spor, enten i en gruppe ved siden af sporene (se signalbillede) eller ud for hvert enkelt togvejsspor; dvs. efter indgangssporskifterne. I sidstnævnte tilfælde anbragtes signalarmen ofte på samme mast som TU- eller U-signalet for den modsatte køreretning.

Daglyssignaler blev opstillet efter samme principper som signaler med én arm. Alternativt kunne der i stedet opstilles ét eller flere TI-signaler med talviser foran indgangssporskifterne, således at hvert TI-signal var fælles for flere spor.

Se også togvejssignal.

Togdetektering

Fællesbetegnelse for indretninger til at detektere togs tilstedeværelse i sporstykker eller på punkter i spornettet.

Spornet underlagt et sikringsanlæg opdeles normalt i togdetekteringsafsnit som udstyres med sporisolationer eller akseltællere. Sikringsanlægget anvender togdetekteringens information om frie og besatte sporafsnit til bl.a. at afgøre
- om sporskifter må omstilles (se SMUTO)
- om signaler må tillade kørsel ind i afsnittene.

Togdetektering er indført ca. 1900, oprindeligt primært for sporskifter. I dag er de fleste stationer udstyret med togdetektering i alle togvejsspor samt i sidespor med rangertogveje. På fri bane er togdetektering derimod ofte udeladt, afhængig af det anvendte linieblokanlæg.

Uafhængigt af spornettets opdeling i togdetekteringsafsnit - eller mangel på disse - kan etableres tændsteder (s.d.) til punktvis eller næsten-punktvis togdetektering.

Togfølgestation

En station i sikringsteknisk forstand som deltager i trafikafviklingen.

Med "togfølge" hentydes til at et tog først må køre over et banestykke, når det foregående tog har forladt dette. Denne trafikafvikling - samt evt. krydsning og overhaling - varetages af togfølgestationerne og deres hovedsignaler.

Se også linieblokanlæg og ubetjent station.

Togvej

En sikret vej gennem en stations spornet (se centralsikring) som tillader kørsel fra et begyndelsespunkt til et endepunkt. En togvej indstilles og fastlægges (dvs. dens sporskifter låses), når den skal bruges, og opløses, når den er gennemkørt. Hvis en togvej ikke gennemkøres, kan den nødopløses på særlige sikkerhedsvilkår.

Togvejens begyndelsespunkt er altid et signal, der viser hvornår og hvordan togvejen kan befares. Togvejens endepunkt er et andet signal, en sporstopper eller et rangergrænsemærke.

Der skelnes mellem ranger-togveje og hoved-togveje. Rangertogveje benytter signalgivning med hvidt lys i DV- og PU-signaler, mens hovedsignaler viser "stop" og togvejssignaler normalt er slukket. Hovedtogveje benytter fortrinsvis signalgivning med grønt lys (eller evt. SORF).

Hovedtogveje opdeles i
- indkørselstogveje (fra I-signal til standsningssted) og
- udkørselstogveje (fra standsningssted til rangergrænsemærke).
En udkørselstogvej tillader kørsel ud på den fri bane. En indkørselstogvej efterfulgt af en udkørselstogvej kaldes en gennemkørselstogvej, hvis den følger gennemkørselssporet.

Se også sikkerhedsafstand.

Togvejseftersyn

Manuel kontrol af at en togvej er fri forud for kørsel. Anvendes ved ældre sikringsanlæg som ikke har afhængighed mellem frit spor og grønt lys i signalerne, samt ved uregelmæssigheder hvor der gives telefonisk eller radio-tilladelse til at passere et signal i stopstilling.

Direkte togvejseftersyn foretages ved at betragte togvejens sporafsnit samt dækningen fra tilstødende sporafsnit direkte, f.eks. med en kikkert. Anvendes altid for sporafsnit uden togdetektering.

Indirekte togvejseftersyn foretages ved at betragte centralapparatets tableauer for togdetekteringsafsnit og sporskiftestillinger.

Togvejssignal

Fællesbetegnelse for TI- og TU-signal. Oprindeligt armsignal med lige afskåret arm (evt. flere) samt rødt og grønt lys (bagud: hvidt og grønt lys). Daglyssignal indført 1929 med de samme farver. Senest 1935 ændret til brandgult og grønt lys (bagud: brandgult og blåt lys).

Signal med flere signalarme kaldtes undertiden for redekam pga. dets karakteristiske silhouet. Armenes rækkefølge svarede til sporenes, således at nederste arm gjaldt sporet længst til højre.

Togvejssignaler er kun undtagelsesvist opstillet efter 1953. Signaler med flere arme fandtes til 1972; med én arm til 1987. Daglyssignaler findes endnu enkelte steder.

[Tegninger og beskrivelse af arm-togvejssignaler]

Togvejsspor

Et spor på en station som der kan stilles indkørselstogvej til og/eller udkørselstogvej fra.

Se også sidespor.

Togvejs-udkørselssignal

Arm-udkørselssignal med én signalarm pr. spor hvorfra der kan køres mod pågældende strækning. Oprindeligt med lige afskårne arme (som togvejssignal); efter ca. 1930 med cirkulært afsluttede arme (som hovedsignal). Armenes rækkefølge svarede til sporenes, således at nederste arm gjaldt sporet længst til højre.

Togvejs-udkørselssignaler var frem til ca. 1930 den mest almindelige form for udkørselssignaler, normalt placeret ved sporenes sammenløb, men dog synligt fra standsningsstedet. På forgreningsstationer opstilledes et togvejs-udkørselssignal pr. strækning, således at man heraf kunne aflæse både fra hvilket spor og til hvilken strækning der var udkørsel.

Togvejs-udkørselssignaler blev efter ca. 1930 efterhånden erstattet af andre signalopstillinger, f. eks. U-signaler ved siden af hinanden eller TU-signaler foran sporenes sammenløb kombineret med U-signaler efter sporenes sammenløb. Anvendelse på forgreningsstationer ophørte i 1953; på enkelte andre stationer fandtes signaltypen frem til 1973.

Se også TU-signal og U-signal.

Traktorvejssignal

Advarselssignal ved et spor der krydser en traktorvej (tjenstlig overkørsel, f.eks. for enden af en perron); indført i sin nuværende form 1935. Signalet består af en ca. 2 m høj stander med en lanterne der lyser i alle retninger når der er stillet togvej i det pågældende spor. Signalet viste oprindeligt hvidt fast lys, men blev fra 1981 ændret til brandgult blinklys. Enkelte signaler med hvidt lys fandtes frem til 1998.

Lignende signaler kendes allerede fra Boulevardbanens anlæg 1916.

Trinbræt

Holdested med mulighed for udveksling af passagerer. Betegnelsen anvendes siden 1975 for alle sådanne holdesteder. Tidligere skelnede man mellem forskellige typer billetsalgssteder og trinbrætter.

Se også holdested.

TUS

Togvej uden sikkerhedsafstand. Begrebet er indført ca. 1985 til afløsning for "afkortet togvej" (s.d.).

Se også farlig station, hastighedsviser og sikkerhedsafstand.

TU-signal

Togvejssignal for udkørsel. Signalet angiver med grønt lys hvilket spor der er stillet udkørselstogvej fra, samt at U-signalet viser "kør". Brandgult lys angiver at der ikke er stillet udkørselstogvej fra det pågældende spor, men signalet må passeres af et indkørende tog. TU-signaler opstilles før togvejssporenes sammenløb, og kan dubleres ved dårlige oversigtsforhold. TU-signaler slukkes ofte når der ikke er stillet togvej i den pågældende køreretning.

Frem til ca. 1930 skelnedes ikke skarpt mellem TU-signaler og U-signaler, idet de havde samme arm-facon og signallys. Typen med flere arme kaldtes under ét for togvejs-udkørselssignal (s.d.). Efter ca. 1930 blev de fleste togvejs-udkørselssignaler bygget om til hovedsignaler, og TU-signaler anvendes herefter kun foran sporenes sammenløb kombineret med U-signal efter sporenes sammenløb. Efter 1953 blev en del TU-signaler bygget om til SU-signaler. Efterhånden erstattet af PU-signaler.

[Mere om TU-signaler]

Se også togvejssignal.

Tændsted

En anordning der registrerer når et køretøj passerer et bestemt punkt i spornettet; navnet skyldes at tændsteder oprindeligt blev brugt til at tænde automatiske overkørselsanlæg. Tændsteder anvendes også til bl.a.
- formelding af tog på vej mod en station
- slukning af varslingsanlæg ved togpassage (såkaldt slukkested).

Et tændsted kan være indrettet med en mekanisk detektor (skinnekontakt) der kun reagerer på større påvirkninger; herved opnås at det ikke aktiveres af skinnecykler. I dag anvendes dog mest en kort sporisolation med højfrekvent vekselstrøm (s.d.). Begge typer kan anvendes i spor der i forvejen er udstyret med sædvanlig sporisolation.

2 tætliggende tændsteder kan måle et forbikørende togs hastighed. Kombinationen kaldes et hastighedsafhængigt tændsted og kan anvendes til at tænde et overkørselsanlæg tidligt eller sent afhængigt af togets hastighed.

Se også togdetektering.

|A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å|

[Tilbage] [Hjem] [Kommentarer]