Lys-afgangssignal er et daglyssignal der viser fast grønt lys - oftest i begge retninger. Signalet gælder for ét spor og placeres på en stander, på en lysmast eller under perrontag. Signaltypen blev indført ca. 1915 med cirkulær baggrundsplade; undertiden med hvidt lys, og undertiden med tal eller bogstav. Den nuværende udformning med oval baggrundsplade er fra ca. 1940.
Signalerne blev oprindeligt betjent af stationsbestyreren; senere blev de indrettet til at fungere automatisk (dvs. som repetérlys), når der var udkørsel fra det pågældende spor. Signaltypen var meget udbredt i perioden 1935 - 1975; herefter findes den kun enkelte steder.
Begrebet er indført 1953 og gjaldt frem til 1962 også togveje der endte ved et SI-signal. Ca. 1985 erstattet af TUS (s.d.)
Se også hastighedsviser.
Afløbsspor er normalt beregnet på at opfange løse vogne med lav hastighed, men kan også indrettes til opbremsning af tog der er kørt "for langt".
Mærkerne består af 1, 2 eller 3 rektangulære hvide
plader med rød kant som er placeret
- skråtstillet på en 2-3 m høj stander (høje
afstandsmærker), eller
- vandret på hver sin ca. 0.5 m høje stander (lave
afstandsmærker til brug mellem spor)
Høje afstandsmærker er indført 1922, oprindeligt placeret i afstandene 1000, 800 og 600 m, og kun foran I-signaler. Den nuværende opstilling er fra 1944. Siden 1994 afløses de efterhånden af en smallere udførelse.
Lave afstandsmærker er indført 1962 bl.a. af hensyn til venstresporsignaler.
Afstandsmærker var oprindeligt altid placeret til højre for sporet. Siden 1985 kan de også være placeret til venstre for venstre spor.
Afstandsmærker var 1978 - 1998 suppleret med en rektangulær gul plade med rød kant, hvis de gjaldt for både højre og venstre spor. Siden 1998 anvendes denne plade på alle afstandsmærker der står foran et I- eller VI-signal.
Afstandsmærker foran stationer med reducerede signaler var i en periode i stedet suppleret med en gul trekant med rød kant, anbragt på spidsen. Denne særlige udformning er afskaffet 1999.
Akseltællere blev forsøgsvist indført 1956 på Storstrømsbroen fordi sporets befæstigelse til stålkonstruktionen gjorde det vanskeligt at isolere skinnerne; forsøget blev dog opgivet. I 1995 er akseltællere blevet indført igen og anvendes indtil videre primært på fri bane, idet deres væsentlige fordel er at sporafsnit med akseltællere kan have ubegrænset længde i modsætning til sporafsnit med sporisolation.
Se også togdetektering.
AM-signaler er for det meste indrettet til at vise "kør igennem" (se forsignalering). Hvis signalafstanden er over 2-3 km, forsignaleres i stedet med F-signal. På S-baner med HKT anvendes dog ikke F-signaler.
Signaltypen er fra ca. 1930; betegnelsen "AM" er dog først indført 1953.
Se også automatisk linieblok og signalblok.
Frem til 1953 fandtes signalbegrebet kun for DV-signaler og kaldtes "dværgsignalet ubetjent".
Hovedsignaler, F-signaler og togvejssignaler i standardiseret udformning stammer fra 1903; de øvrige signaltyper er ældre. Fra 1935 efterhånden afløst af daglyssignaler ved nyanlæg og ombygninger. Arm-hovedsignaler blev dog opstillet frem til ca. 1950.
Signal-informationer overføres trådløst til toget gennem såkaldte baliser der er placeret på ydersiden af højre skinne i køreretningen, typisk i nærheden af signalerne. I visse tilfælde benyttes også linieledere langs højre skinne.
For tog der er indrettet med ATC, anvendes normal signalgivning, men togets førerrumssignal kan give yderligere oplysninger.
Se også HKT og reduceret signal.
Når det er registreret at et tog er kørt ind i et blokafsnit, sættes bloksignalet foran blokafsnittet automatisk på 'stop' og kan først skifte til 'kør' når blokafsnittet igen er frit. Bloksignaler suppleres med en blokeringsmekanisme som beskrevet under linieblokanlæg.
Automatisk linieblok kan være indrettet til:
1. Ren højresporskørsel (indført ca. 1930,
primært på S-baner).
2. Overvejende højresporskørsel med mulighed for
venstresporkørsel (indført ca. 1955).
3. Normal kørsel i begge retninger (indført ca.
1955).
Type 1 etableres ikke mere, og udgår efterhånden. Type 2 er udbredt på dobbeltsporede baner, men etableres i øvrigt næsten ikke mere, idet man siden 1987 foretrækker type 3 på baner med 2 eller flere spor (se vekselblok). Type 3 anvendes i øvrigt på enkeltsporede baner.
Alle typer kan være med eller uden automatisk virkende AM-signaler. Til venstresporkørsel anvendes særlige venstresporsignaler (s.d.).
Siden 1996 er den officielle betegnelse linieblok med togdetektering (sporisolationer), og med stop- og passagekontrol.
Se også manuel linieblok, signalblok, og VM-station.
|A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å|
[Tilbage] [Hjem] [Kommentarer]
Copyright © 1999 Henrik W Karlsson