Signal-leksikon

Senest ændret 990630

Afgangssignal

Oprindeligt et klokke- eller håndsignal fra stationsbestyreren til togføreren. Signalet anvendes endnu (med signalstok) på enkelte stationer uden U-signal.

Lys-afgangssignal er et daglyssignal der viser fast grønt lys - oftest i begge retninger. Signalet gælder for ét spor og placeres på en stander, på en lysmast eller under perrontag. Signaltypen blev indført ca. 1915 med cirkulær baggrundsplade; undertiden med hvidt lys, og undertiden med tal eller bogstav. Den nuværende udformning med oval baggrundsplade er fra ca. 1940.

Signalerne blev oprindeligt betjent af stationsbestyreren; senere blev de indrettet til at fungere automatisk (dvs. som repetérlys), når der var udkørsel fra det pågældende spor. Signaltypen var meget udbredt i perioden 1935 - 1975; herefter findes den kun enkelte steder.

Afkortet togvej

En indkørselstogvej der er væsentligt kortere end andre indkørselstogveje i samme retning, fordi den ender i
- et blindspor, eller
- et spor hvor der kun må køres frem til starten eller midten af perronen.

Begrebet er indført 1953 og gjaldt frem til 1962 også togveje der endte ved et SI-signal. Ca. 1985 erstattet af TUS (s.d.)

Se også hastighedsviser.

Afløbsspor

Et kort spor som ender i en sporstopper, en sandbunke eller evt. blot ender. Afløbsspor kan f.eks. etableres i tilknytning til et sporskifte som skal kunne yde dækning af et hovedspor. Når sporskiftet er stillet mod afløbssporet, beskytter det hovedsporet mod utilsigtede tog- og rangerbevægelser.

Afløbsspor er normalt beregnet på at opfange løse vogne med lav hastighed, men kan også indrettes til opbremsning af tog der er kørt "for langt".

Afstandsmærker

Mærker placeret 1200, 800 og 400 m foran I-signaler og andre hovedsignaler på fri bane. Placering foran SI-signaler har forekommet. På privatbaner udelades afstandsmærker normalt, hvis strækningshastigheden er max. 80 km/h.

Mærkerne består af 1, 2 eller 3 rektangulære hvide plader med rød kant som er placeret
- skråtstillet på en 2-3 m høj stander (høje afstandsmærker), eller
- vandret på hver sin ca. 0.5 m høje stander (lave afstandsmærker til brug mellem spor)

Høje afstandsmærker er indført 1922, oprindeligt placeret i afstandene 1000, 800 og 600 m, og kun foran I-signaler. Den nuværende opstilling er fra 1944. Siden 1994 afløses de efterhånden af en smallere udførelse.

Lave afstandsmærker er indført 1962 bl.a. af hensyn til venstresporsignaler.

Afstandsmærker var oprindeligt altid placeret til højre for sporet. Siden 1985 kan de også være placeret til venstre for venstre spor.

Afstandsmærker var 1978 - 1998 suppleret med en rektangulær gul plade med rød kant, hvis de gjaldt for både højre og venstre spor. Siden 1998 anvendes denne plade på alle afstandsmærker der står foran et I- eller VI-signal.

Afstandsmærker foran stationer med reducerede signaler var i en periode i stedet suppleret med en gul trekant med rød kant, anbragt på spidsen. Denne særlige udformning er afskaffet 1999.

[Mere om afstandsmærker]

Akseltæller

En anordning der registrerer hvor mange hjulaksler der passerer et bestemt punkt i spornettet. Akseltællere anvendes til at afgrænse sporafsnit på lignende måde som sporisolationer. Akseltællerne ved sporafsnittets ender holder regnskab med hvor mange aksler der kører ind og ud af sporafsnittet, og herved kan sikringsanlægget registrere om der befinder sig køretøjer i det pågældende sporafsnit eller ej.

Akseltællere blev forsøgsvist indført 1956 på Storstrømsbroen fordi sporets befæstigelse til stålkonstruktionen gjorde det vanskeligt at isolere skinnerne; forsøget blev dog opgivet. I 1995 er akseltællere blevet indført igen og anvendes indtil videre primært på fri bane, idet deres væsentlige fordel er at sporafsnit med akseltællere kan have ubegrænset længde i modsætning til sporafsnit med sporisolation.

Se også togdetektering.

AM-signal

Automatisk mellembloksignal (se også bloksignal). Signalet skifter automatisk til "stop" når et tog passerer. Signalet skifter senere til "kør" når toget passerer det følgende AM- eller I-signal (se stop- og passagekontrol). I stedet for at vise "kør" kan signalet være slukket indtil næste tog nærmer sig.

AM-signaler er for det meste indrettet til at vise "kør igennem" (se forsignalering). Hvis signalafstanden er over 2-3 km, forsignaleres i stedet med F-signal. På S-baner med HKT anvendes dog ikke F-signaler.

Signaltypen er fra ca. 1930; betegnelsen "AM" er dog først indført 1953.

Se også automatisk linieblok og signalblok.

AM/DS-signal

Hovedsignal der både fungerer som AM-signal og DS-signal. Betegnelsen er indført 1953.

Annullering

DV- og PU-signaler kan vise signalbegrebet "annulleret" (2 hvide lys skråt opad mod venstre). Dette betyder, at signalet må passeres af rangerbevægelser på rangerlederens ansvar. Signalet giver ingen sikkerhed mod besat spor eller andre hindringer. "Annulleret" indkobles ofte for en større gruppe signaler på én gang, hvorved rangeringen populært sagt "gives fri" i det pågældende område.

Frem til 1953 fandtes signalbegrebet kun for DV-signaler og kaldtes "dværgsignalet ubetjent".

Armsignal

Ældre signalform med én eller flere signalarme på en signalmast. I mørke viser signalerne lys svarende til armenes stilling. Findes i dag kun som hovedsignaler og F-signaler. Tidligere fandtes også togvejssignaler (til 1987), rangersignaler (til 1974), og sporskiftesignaler (til ca. 1950).

Hovedsignaler, F-signaler og togvejssignaler i standardiseret udformning stammer fra 1903; de øvrige signaltyper er ældre. Fra 1935 efterhånden afløst af daglyssignaler ved nyanlæg og ombygninger. Arm-hovedsignaler blev dog opstillet frem til ca. 1950.

[Beskrivelse af de fleste armsignaltyper]

ATC

"Automatic Train Control"; et system til at overføre signal-informationer direkte til toget, således at bl.a. kørsel forbi signaler i "stop" forhindres. Indført på hovedbaner siden 1993.

Signal-informationer overføres trådløst til toget gennem såkaldte baliser der er placeret på ydersiden af højre skinne i køreretningen, typisk i nærheden af signalerne. I visse tilfælde benyttes også linieledere langs højre skinne.

For tog der er indrettet med ATC, anvendes normal signalgivning, men togets førerrumssignal kan give yderligere oplysninger.

Se også HKT og reduceret signal.

Automatisk linieblok

Linieblokanlæg med togdetektering overalt på den fri bane. Automatisk linieblok anvender togdetekteringsafsnit på fri bane og på de tilstødende stationer til at registrere når tog kører fra blokafsnit til blokafsnit, hhv. ind og ud af stationerne.

Når det er registreret at et tog er kørt ind i et blokafsnit, sættes bloksignalet foran blokafsnittet automatisk på 'stop' og kan først skifte til 'kør' når blokafsnittet igen er frit. Bloksignaler suppleres med en blokeringsmekanisme som beskrevet under linieblokanlæg.

Automatisk linieblok kan være indrettet til:
1. Ren højresporskørsel (indført ca. 1930, primært på S-baner).
2. Overvejende højresporskørsel med mulighed for venstresporkørsel (indført ca. 1955).
3. Normal kørsel i begge retninger (indført ca. 1955).

Type 1 etableres ikke mere, og udgår efterhånden. Type 2 er udbredt på dobbeltsporede baner, men etableres i øvrigt næsten ikke mere, idet man siden 1987 foretrækker type 3 på baner med 2 eller flere spor (se vekselblok). Type 3 anvendes i øvrigt på enkeltsporede baner.

Alle typer kan være med eller uden automatisk virkende AM-signaler. Til venstresporkørsel anvendes særlige venstresporsignaler (s.d.).

[Mere om automatisk linieblok]

Siden 1996 er den officielle betegnelse linieblok med togdetektering (sporisolationer), og med stop- og passagekontrol.

Se også manuel linieblok, signalblok, og VM-station.

|A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z|Æ|Ø|Å|

[Tilbage] [Hjem] [Kommentarer]